Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Det er vigtigt at der er klart hvad pædagogiske begreber mener og at dette er fastlagt, uklare begreber følges af uklare tekster og handlinger. I Det 20 århundred var der primært to kulturbegreber på spil. Det klasissisk humanistisk dannelsesbegreb og efterfølgende i slutningen af de 20 århundred det antropologiske kulturbegreb.

Vi er lige nu i skiften fra et traditionel til et senmodern/postmodern samfund, med denne skrift kommer der nye begreber ind på banen of forandrer det økonomiske, kulturelle, private, politisk, og sociale.

Ifølge Thomas Ziehe finder der siden 50´erne en kulturel frisættelse sted, det centrale her er en æstetisering af hverdagen. I 80´erne er deenne æstetisering næsten overalt. Kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner havde intild 80´erne monopol på hver sin tilgang, men efter 80´erne brydes disse monopoler. De styrker og betydninger de to forskellige institutioner havde for sig, blev optaget af hverdagskulturen  og dermed blev grænserne indenfor disse institutioner nærmest opløst.

Ifølge Ziehe spiller det æstetiske en større rolle indenfor børnenes socialiesering en institutionernes pædagogiske og didaktiske læreprocesser, da selvom i 80´erne den sociale institutionalisering blev større og større, er det i ikke i instutionerne børnene primært bliver socialiseret. Normer, værdier, regler, roller og identitet bliver fundet i den æstetiserede hverdagskultur uden didaktiske mål og intentioner.

Videre er bliver der mere opgørt med at børnekulturen og ungdomskulturen er vidt forskelligt. Det har mange lige træk sammen med at ikke kun de sociale betingelser har forandret sig men også at der er sket en stor kulturel forandring idet vi er gået til et stærk medialiseret samfund. ”Det er ikke sociale netværk der findes hvor medierne kommer til, det er gennem medierne sociale netværk opstår”. Vi er gået fra at børnen leger udenfor på gaden til at man møder sig via medier og er tilstede i ”hjemmet”. Men med dette er den æstetiske produktion gået til en produktion som mange børn og unge er med til at skabe.

Forskellen melle børns kultur og børnekultur: Børns kultur er præget af medier og mediale udtryksformer, børnekultur er teater, kunst, museer og litteratur der indtil nu ikker er optaget af det mediale.  Så kommer bogen ind og fortæller os om kultur i stor forstand og så om børnekulturen historisk set. Hvordan den opstod og hvordan den de første gange blev anset og udlevet. I denne tid var det kun kultur for og med børn.

Pædagogisk børnekulturbegreb/Pædagogisk kunstbegreb – Pædagogisk kvalitetesbegreb

Børns kultur – Børn er i kultur, det er noget de ser med, en postition de taler fra. Vider er ikke kun kognitiv viden.

Instrumentelle kultur knytter sig til institutioiner, disse giver rammer og regler og der skabes resultater der kan testes. Den autoteliske kultur knytter sig til fritig og kulturliv her er der ingen rammer og regler det er vi selv der vælger og bestemmer. Herunder finder vi også børns kultur.