1 Overvej hvilke målgruppe, du ønsker at arbejde/iagttage.
Jeg har valgt at iagttage mine venners brug af Facebook og internettet i det hele tagen, da de borgere jeg arbejder med slet ikke bruger internettet.  

2 Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen?
Mine venner bruger i i hvert fald rigtig meget Facebook og nogle bruger også MySpace men det er ikke så mange som for et par år siden. Der var et spar stykker som også har brugt studivz eller schuelervz, men dem jeg kender nu bruger dem ikke længere. Videre bruger mange youtube for underholdelse. 

 

3 Overvej spørgsmål som: Hvilket sprog bliver anvendt?
Mine venner snakker helt normal over internettet, men det kan være at de driller hinanden men det gør de også i daglig dagen. De snakker rigtig meget over Facebook, de laver aftaler snakker om sidste weekend eller sender links fra sjove youtube videos. 

 

4 Overvej hvilke betydning sociale online netværk har for din målgruppe?

For de venner der har Facebook er det rigtig vigtigt, de kan beskæftige sig i timevis med at kigge på skærmen, nogle er endda så langt væk at de slet ikke hører en hvis man stiller dem et spørgsmål. Videre er et ofte stillet spørgsmål:”Kan jeg lige gå i internettet? Jeg synes det kan være mega irriterende men heldigvis

har jeg også mange venner der ikke har Facebook eller bruger det så meget.

5 Overvej også, om du har ændret holdning i løbet af dit arbejde med emnet?

Nej, jeg har ikke ændret holdning. Jeg er ikke den største ven af Facebook og lignende online netværk, men jeg kan også se fordelene. Jeg tror også at det for en vis aldersgruppe næsten er nødvendig at have Facebook for ikke at blive ekskluderet og for at man kan være med i snakken, forstår koderne.

Tekst 3 – Livet på nettet

Børnene vokser op med medierne og det er helt normalt. Internettet er et sted og grænserne for ude og inde er udflydende. Internettet bliver brugt for at:

-          Hente informationer

-          Hjælp til lektierne

-          Kommunikation med venner

-          Spille spil

Internettet er en fast og vigtig del af børnenes liv, det skaber venner og børnene bliver klogere på hvem de er og hvad de kan lide. Det er derfor vigtigt at støtte og hjælpe barnet for at lære den en sikkert omgang med mediet.

Netop sætningen ” Grænserne for ude & hjemme og offentligt & privat er udflydende” synes jeg er meget betænkelig. Børnene viser ofte billeder og informationer i internettet frem som jeg ville betegne for privat, dette kan skade barnet eller de unge. Jeg synes at mange børn tilsyneladende ikke rigtig kan håndtere dette og netop derfor synes jeg at det er meget vigtigt at forældrene holder øje med børnenes aktivitet og sætter klare grænser.

Aktivitet 2

Jeg synes det er meget sjovt at se hvordan en person reagerer hvis mobiltelefonen ringer. Hvordan personerne melder sig hænger helt af hvem det er der ringer. Altså hvis den telefonen ringer, kigger personen som det første på telefonens display, hvis personen ved hvem det er der ringer, er det med det samme meget personligt. "Hej mor", "Hej skatter", "Hej hvad går der?", "Moooin alt fint?". Hvis nummeret derimod er ukendt, kan det blive til et "Ja?" eller personen melder sig f.eks med sit efternavn. Videre kan det også ske at personen slet ikke tager telefonen hvis det er en, den lige ikke gider at snakke med. Det er meget nemt at undgå samtalen hvis man ikke gider! 

Hvis telefonen så er taget står personen hyppigst op og gå frem og tilbage i rummet, det kan ske at der bliver gestikuleret meget og mimikken er også i fuld gang. Det kommer altid an på hvad personerne lige snakker om, men der kan være mange følelser med i spil.

Tekst 2

Tekst 2 – Børnekultur, leg, læring og interaktive medier

Børnenes legekultur har forandret sig i de seneste år og er gået fra gaderne ind i hjemmet. Børnene bliver mere og mere opdelt i grupper med jævnaldrende og dermed sættes der et lås for at børnenes legekultur bliver givet videre fra generation til generation. Men de interaktive medier har fået en meget større rolle i børnenes liv og giver dermed muligheden for kommunikation udover det fysiske rum. 

”Medierne og legetøjet bliver vigtigere for børn, fordi de inspirerer til leg. Man kan sige, at de i en hvis grad fungerer som ”erstatning” for den kulturarv, der tidligere kom fra andre, ældre børn. Dette betyder at børn i dag ikke kan undvære legetøj og medier, når de leger, heller ikke når de skal lege med hinanden.” (side 3)

Medier får dermed en meget vigtig betydning for børnenes leg og også får barnets anerkendelse af andre børn,her kan mindre økonomiske muligheder fratager børn muligheden for at være med i fællesskabet. 

Medierne er dermed også med til at samle børnene på tværs af alder, viden og kunnen i forhold til f.eks computerspil kan være med til at skabe kontakt og få anerkendelse af ældre børn. Computerspil er noget man kan spille alene men samler også i høj grad en flok af børn på tværs af alder. ”Mediebrug står således ikke i opposition til samværet med andre børn, men er integreret i børns sociale samvær og leg” (side 5). 

Videre handler teksten om mobiltelefonens betydning for børnene. Den giver mulighed for at kommunikere udover det fysiske rum, børnenes brug af medier bliver til simultane processer. I forhold til dette afsnit tror jeg at mobiltelefonen har fået og får en mindre betydning. Børnene og også voksne bruger i højere grad internettet og deres sociale netværk som kommunikationsmiddel. At skrive sms´er er allerede nu igen lidt gammeldags. Videre har mobiltelefonerne eller måske minicomputerne i høj grad muligheden for at gå i internette og dermed bruges de sociale netværk også uden en computer eller bærbar.

”Mens barnet i skolen deltager for at lære, så lærer barnet i legekulturen for at deltage” (side 11). Det er meget vigtig at barnet hele tiden bliver bedre til brugen af medier for at være i stand til at deltage. Dermed bliver børnenes legekultur også til en læringskultur. 

Rammerne for børnenes brug af medier kan være økonomiske, sociale, institutionelle og og teknologiske. Derfor er det f.eks lettere for et barn at få et mobiltelefon end en Playstation af forældrene da disse ser en nytte i forhold til kontrol og sikkerhed i denne.

Tekst 1

Tekst 1 – Livet udenfor hjemmet
Teksten giver os en lille indblik i samtalen historie, fra bud til telefon og handler om hvordan man snakker høflig i telefonen. Den giver os en god metode for at få et telefonat afsluttet hvis man ikke gider at snakke med personen længere.
Jeg synes at det er sjovt at læse denne tekst, men jeg tror at for de fleste er disse høflighedsformer velbekendt og bliver brugt i forvejen. Som skreven i teksten: ”... er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftes slemt.” (side 185) Vil man overalt høre klingeltonerne fra de afbrydende mobiltelefoner. Om det er i biografen, på en kursus, i en undervisningslektion eller på arbejdet. Man møder altid og hver dag personer der glemmer at slukke deres mobiltelefoner og dermed forstyrrer. Mobiltelefonen er en genstand som nærmest enhver har og mennesket er ikke perfekt, dermed vil mobiltefonernes forstyrrelse altid være en del af vores liv, er det slemt? Nej, kun en gang imellem ;-).