Teksten handler om hvordan pædagogiske læreplaner kom in på banen og om dette er vejen til en mere på læring og udvikling baseret pædagogik. Teksten handler for det meste om det nye emne der skal tilføjes læreplanerne: Kulturelle udtryksformer og værdier.
Nordlæs og Pisa undersægelser har vist at danmarks unger læser ret sent, kan for lidt matematik osv. og nu er læreplaner kommet på banen. Betyder dette at danmark bevæger sig væk fra en kultur hvor børnene havde mulighed for at lege og udtrykke sig i sine egen former til en kultur hvor allerede børnehaverne er baseret på udvikling og indlæring? Det sidste år fra børnehaven er lavet om til såkaldte børnehave-klasser og læreplaner er komme ind på banen for at lære tal og bogstaver, natur, krop, sprog og kultur og nu også i feltet kulturelle udtryksformer og værdier.
De tre K´er består af Kultur for, med og af børn. Det to første baserer på det ganle børnekultursbegreb som med en udviklingspsykologisk optik betragter børn relationerne mellem børn og kultur som indlærings- og socialiseringsprocesser. Kultur af børn består af at børne er med atil at skabe deres egen kultur, denne kultur skaber ofte ikke nogen produkter men er kun vigtig i den moment den foregår. Således kan det være barnets måle at gå på som ikke er målorienteret. Netop dette har den problematik at kultur af børn i praksis er blevet til det som pædagogerne vil have den. Således kunne alt hvor børne var med blive til kultur af børn.
Mouritsen viste behovet for en ny optik, den kulturelle optik hvor den traditionelle udviklingspsykologiske optik ikke længere virkede. Den traditionelle optik anså børnene som becomings, som væsener der skulle fyldes og formes, den nye kulturelle optik anser derimod børnene som beeings, som væsener der selv skal forme og danne sig selv. I det klassiske kulturbegreb bliver de voksne til dem der planlægger og børnene bliver til formbare og modtagende. Mouritsens kulturelle optik opstår derimod i det antropoliske kulturbegreb, børnene er kultur og de lever denne kultur idet de laver alt de vil til noget spændene og udfordrene. Bare det at gå kan blive til en udfordring. Netop dette skal den nye børnekultursbegreb kunne forklare og sætte i sammenhæng med den pædagogiske praksis. Hvis det gamle syn af børnekultur nedlægegs bliver bliver forskning i og formidling af børnekultur dermed til: ”Kunstneriske og andre symbolsk æstetiske problemer og udtryksformer samt deres kontekst” Dermed bliver børnekultur fra et socialisationsfelt til et æstetisk felt.
Æstetik som videnskab blev grundlagt i 1735 med to genstandsfelter: 1. soms tudier i de senstive veje til erkendelse, der spillede sammen med de rationelle 2. som studier i kunstskabende og kunsttilegnelse. Fordi tidens rationelt orienterede videnskab ikke anerkendte at man kunne opnå viden og sandhed gennem fødelser og sanser. Børns kultur og kultur med børn er dermed til stede i det første genstandsfelt.
Æstetisk mønstre handler om et mønstre, en gentagelse der gennemføres igen og igen som indebærer en eksistentiel, følelses-, oplevelses- og udtryksmæssig grundlag. Udgangspunkter for det æstetiske er kroppens gestik, mimik og rytmiske udtryksformer mens mønstret består af at aktiviteten gennemføres igen og igen og fortås er modtageren. Hermed bliver udfra det æstetiske skabt det sociale. Denne æstetiske handle, kommunikations og samværsform kraver mønstre regler og kulturelle udtryksformer. Lært bliver disse igennem at processerne bliver gentaget og gentaget igen og igen. Detter er en kulturell udtryksform og med de barndomsbetingelser vi har skabt idag har vi brudt med børnenes naturlige muligheder for at lære de forskellige udtryksformer fra generation til generation. Dette har rug for alderforskellige børn og fraværend af voksenovervågning dette har vi taget igennem aldersorienterede grupper og institutioner, dermed er griber børn til nutidens medier der genetablere disse fællesskaber.
Børns kultur handler om børns mulighed for tilegnelsen af mønstre, genrer og de kulturelle udtryksformer de rummer for dermed at improvisere, omskabe og videreudvikle dem. Børnekultur handler om det æstetiske udtryk og oplevelser i kunst og i medier og kreativ praksis, der med mønstre og udtryk kan bidrage til at inspirere og kvallificere børns egne kulturelle processer.
Den kulturelle optik består altså i at børnene ikke erkender i begreber, udlægninger og forklaringer, men i handlinger, de oplever som meningsfulde. Det nye børnekultursbegreb indebærere dermed også at ikke alt børns liv indebærer er kultur.
Med dette nye børnekultursbegreb bliver læreplanerne i forhold tiil kulturelle udtryksformer og værdier nemlig noget andet.
-børn er båder subjekter og objekter for egen kulturel dannelse.
-i forhold til 0-6 årige børns kulturelle udtryksformer er læring forundet med æstetisk formgivende processer, der sætter følelser, spænding, gru, gys, sjov, ballade angst og smerte i centrum. Man kan sagtens bruge tal, bogstaver, alfabet, ligninger som rekvisitter, hvis man kan finde et mønstre, der gør der burgbare. Men ingen lærer at læse, stave, eller regne af den grund. Rekvisittere er kun midler for det egendltige: den legende proces, der opleves som sjov, spændende, udfordrene. Indfinder den sig ikke har hverken tal, bogstaver, ord erller ligninger nogen værdi.
- at processernes kvalitet afgøres af de deltagende – ikke af dem, der står uden for med skumle hensigeter
- at voksne kan bidrag, når de deltager
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen