Børns mundtlige legekultur

Teksten viser os forskellige mudtlige udtryksformer som øgenavne, kælenavne, gåder, udråb, nonsensfortællinger, ord-gakgak osv. Den belyser for det meste til udtrykso´formerne fra de 6-12 årige, men henviser også til at der består udtryksformer i f.eks vuggesuten.  Denne legekultur udåves ofte ude tilstedeværelsen af voksne og defineres som begreb som ”børns æstetiske-symbolske udtryksformer”  og er samlebetegnelse for lege og andre udtryksformer. Legekulturen tilegnes gennem øvelse og gentagelse. Legekulturen bliver også ofte udøvet i familen, således har forældre og især søskende stor indflydelse i barnets legekultur, de lærer barnet vitser osv..  Således skelner man mellem den horisontale overlevering (fra barn til barn) og den vertikale overlevering (fra voksne til bar). Men også den mediale overlevering finder mere og mere sted i nutiden.

Sproget er et magtredskab som man kan have magt og indflydelse i diskussioner med hvis man behersker sprogets aspekter og anvendelsmuligheder. I familien oplever børnene en hvis stabilitet og tryghed, mens de i institutionen er nød til at kunne omgå med mange forskellig mennesker der bruger sproget på forskellige måder. Det siges i teksten at den mundtlige humor forudsætter kendsbat til tre systemer, det socikulturelle ( viden om samfund og kultur), det  lingvistiske (sprogets indretning, fx fonetik og semantik) og det poetiske (sprog som genstand der kan manipuleres på kreative måder).

Gåder og gådevitser f.eks Den har fire ben, men den kan ikke gå? En seng.  Her kan børn fint være med til at finde på nogen gåder, ofte er svarene umuligt at gætte. Ved gådeitsen bliver svaret derimod med det samme fortalt.

I gysefortællingen bruger fortælleren sproglige og dramatiske virkemidler, fx stemmeføring, pauserig og gestik.

Alle børnene er en genre hvor der leges med rim fx Alle børnene var tynde – undtagen Lykke – hun var en af de tykke. Også her har børnene gode muligheder for at selv finde på nogle vitser.

Hved parodier efterligner fortælleren en anden person, her bliver de ting som persone ofe gør efterligner meget overdreven. Børn benytter sig ofte af parodier hvis de fx laver anr af læreren eller forældrene.

Rim og remser kan have mange forskellig former med er kendetegnet ved klart rytme, bogstave eller enderim.

Pædagogens rolle i forhold til denne legekultur kunne være at i nogen situationer bare lad være med at blande sig i børnenes aktivitet for at la dem afprøve tingene selv, men på den anden side kan pædagogen også være med til at styrke dette. Man kunne indrette et fortællesofa, indlede kompetencer eller lave et bog med børnehavens vittigheder.