Tekst 3 – Livet på nettet

Børnene vokser op med medierne og det er helt normalt. Internettet er et sted og grænserne for ude og inde er udflydende. Internettet bliver brugt for at:

-          Hente informationer

-          Hjælp til lektierne

-          Kommunikation med venner

-          Spille spil

Internettet er en fast og vigtig del af børnenes liv, det skaber venner og børnene bliver klogere på hvem de er og hvad de kan lide. Det er derfor vigtigt at støtte og hjælpe barnet for at lære den en sikkert omgang med mediet.

Netop sætningen ” Grænserne for ude & hjemme og offentligt & privat er udflydende” synes jeg er meget betænkelig. Børnene viser ofte billeder og informationer i internettet frem som jeg ville betegne for privat, dette kan skade barnet eller de unge. Jeg synes at mange børn tilsyneladende ikke rigtig kan håndtere dette og netop derfor synes jeg at det er meget vigtigt at forældrene holder øje med børnenes aktivitet og sætter klare grænser.

Aktivitet 2

Jeg synes det er meget sjovt at se hvordan en person reagerer hvis mobiltelefonen ringer. Hvordan personerne melder sig hænger helt af hvem det er der ringer. Altså hvis den telefonen ringer, kigger personen som det første på telefonens display, hvis personen ved hvem det er der ringer, er det med det samme meget personligt. "Hej mor", "Hej skatter", "Hej hvad går der?", "Moooin alt fint?". Hvis nummeret derimod er ukendt, kan det blive til et "Ja?" eller personen melder sig f.eks med sit efternavn. Videre kan det også ske at personen slet ikke tager telefonen hvis det er en, den lige ikke gider at snakke med. Det er meget nemt at undgå samtalen hvis man ikke gider! 

Hvis telefonen så er taget står personen hyppigst op og gå frem og tilbage i rummet, det kan ske at der bliver gestikuleret meget og mimikken er også i fuld gang. Det kommer altid an på hvad personerne lige snakker om, men der kan være mange følelser med i spil.

Tekst 2

Tekst 2 – Børnekultur, leg, læring og interaktive medier

Børnenes legekultur har forandret sig i de seneste år og er gået fra gaderne ind i hjemmet. Børnene bliver mere og mere opdelt i grupper med jævnaldrende og dermed sættes der et lås for at børnenes legekultur bliver givet videre fra generation til generation. Men de interaktive medier har fået en meget større rolle i børnenes liv og giver dermed muligheden for kommunikation udover det fysiske rum. 

”Medierne og legetøjet bliver vigtigere for børn, fordi de inspirerer til leg. Man kan sige, at de i en hvis grad fungerer som ”erstatning” for den kulturarv, der tidligere kom fra andre, ældre børn. Dette betyder at børn i dag ikke kan undvære legetøj og medier, når de leger, heller ikke når de skal lege med hinanden.” (side 3)

Medier får dermed en meget vigtig betydning for børnenes leg og også får barnets anerkendelse af andre børn,her kan mindre økonomiske muligheder fratager børn muligheden for at være med i fællesskabet. 

Medierne er dermed også med til at samle børnene på tværs af alder, viden og kunnen i forhold til f.eks computerspil kan være med til at skabe kontakt og få anerkendelse af ældre børn. Computerspil er noget man kan spille alene men samler også i høj grad en flok af børn på tværs af alder. ”Mediebrug står således ikke i opposition til samværet med andre børn, men er integreret i børns sociale samvær og leg” (side 5). 

Videre handler teksten om mobiltelefonens betydning for børnene. Den giver mulighed for at kommunikere udover det fysiske rum, børnenes brug af medier bliver til simultane processer. I forhold til dette afsnit tror jeg at mobiltelefonen har fået og får en mindre betydning. Børnene og også voksne bruger i højere grad internettet og deres sociale netværk som kommunikationsmiddel. At skrive sms´er er allerede nu igen lidt gammeldags. Videre har mobiltelefonerne eller måske minicomputerne i høj grad muligheden for at gå i internette og dermed bruges de sociale netværk også uden en computer eller bærbar.

”Mens barnet i skolen deltager for at lære, så lærer barnet i legekulturen for at deltage” (side 11). Det er meget vigtig at barnet hele tiden bliver bedre til brugen af medier for at være i stand til at deltage. Dermed bliver børnenes legekultur også til en læringskultur. 

Rammerne for børnenes brug af medier kan være økonomiske, sociale, institutionelle og og teknologiske. Derfor er det f.eks lettere for et barn at få et mobiltelefon end en Playstation af forældrene da disse ser en nytte i forhold til kontrol og sikkerhed i denne.

Tekst 1

Tekst 1 – Livet udenfor hjemmet
Teksten giver os en lille indblik i samtalen historie, fra bud til telefon og handler om hvordan man snakker høflig i telefonen. Den giver os en god metode for at få et telefonat afsluttet hvis man ikke gider at snakke med personen længere.
Jeg synes at det er sjovt at læse denne tekst, men jeg tror at for de fleste er disse høflighedsformer velbekendt og bliver brugt i forvejen. Som skreven i teksten: ”... er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftes slemt.” (side 185) Vil man overalt høre klingeltonerne fra de afbrydende mobiltelefoner. Om det er i biografen, på en kursus, i en undervisningslektion eller på arbejdet. Man møder altid og hver dag personer der glemmer at slukke deres mobiltelefoner og dermed forstyrrer. Mobiltelefonen er en genstand som nærmest enhver har og mennesket er ikke perfekt, dermed vil mobiltefonernes forstyrrelse altid være en del af vores liv, er det slemt? Nej, kun en gang imellem ;-).

Grundmodel for igangsættelsen af æstetiske læreprocesser

Kap 6 Kultur – begreber, analyse, praksis

Kap 6 Kultur – begreber, analyse, praksis

Kapitler handler om at diskutere, praktisere, definere og analyse kulturbegrebt udfra et fugleperspektiv. Der bliver fortalt om Kanondiskussionen og om det æstetiske og antropologiske kulturbegreb. 

I 2005 valgte Kulturministeren szv  udvalg omkring værker i 8 forskellig emner der er uomgåelig og umistelig. Emnerne var: Architektur, børneliteratur,billed kunst, design, film, literatur, musik og scenekunst. Udvalgene blev helt vild diskuteret fordi der både var modstandere og fortalere for dette projekt.

Herefter kommer der en definition af kulturbegebet, hvor der ingåes i det æstetiske og i det antropologiske kulturbegreb. Det æstetiske har ikke særlig mange kunstnere og mange tilskuere, det er genstande, noget man har og kulturen kan hierarkieres. Det antropologiske kulturbegreb står for kultur som bliver skabt af alle, noget der kan differentieres og som består af relationer. Den normative kulturbegreb står under det æstetiske kulturbegreb og vurderer om kulturen er god eller dårlig, den diskreptive kulturdiskurs står under det antropologiske kulturbegreb og fokuserer på hvordan kutur praktiseres.

Efter dette kommer teksten endnu med et indlæg omkring hvordan man praktiserer børne og ungdomskultur samt et omkring analysen.

DKK Aktivitet 3

Forslag til arbejde med børns mundtlige legekultur i institutioner.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i en SFO. Hvor vi vil have at børnene selv skal vælge en ”vits” de vil fremføre som en sketch eller et lille teaterstykke for de andre børn.

Hvorfor har vi valgt SFO?

I en SFO finder man en masse fri leg som forgår mellem børnene, dette er i sig selv en god ting, men der kan dog være visse ulemper ved den fri leg, såsom hvis et barn føler sig uden for og ikke rigtigt kan komme ind i den frie leg. Børn er ikke født til at lege, det er noget de med tiden lærer, i legekulturen er der en masse uskrevne regler.

Under den frie leg dannes der på naturligvis grupper, disse grupper kan være svære at opløse i den frie leg.

Derfor vil vi vil i vores aktivitet arbejde med at bryde de eksisterende grupper som allerede findes, og skabe nye sociale relationer for børnene. I en SFO findes der forskellige aldersgrupper, her syntes vi at det ville være interessant at mikse børnene på tværs af klassetrinene. I vores aktivitet er det vigtigt at have gode sproglige kompetencer, derfor vil et godt mix af klasserne fungere bedst. Vi vil opfordre børnene til at være kreative i deres optræden, og give dem forskellige værktøjer til at arbejde med sproget.

Det praktiske forløb

Når aktiviteten skal opstartes, skal der være sat god tid af til eventuelle spørgsmål, undren mm. Fra børnenes side. Børnene skal føle at de er i et tryk miljø hvor der ikke findes dumme spørgsmål.

Børnene stilles i en række og pædagogen deler børnene op i grupper, derefter vil pædagogen præsentere for børnene hvad denne aktivitet går ud på, og hvordan forløbet skal se ud for dem.

Ideen er at hver gruppe skal finde på en sketch eller en vits, de må tage en der allerede eksistere, eller være kreative og finde på deres egen. Derefter skal det øves igennem, så gruppen kan være klar til at vise det for de andre børn. Det kan i de fleste tilfælde være meget grænseoverskridende for børnene at indgå i helt nye grupper og at skulle optræde for andre. Vi vil støtte børnene i deres usikkerhed, samt være med til at rykke deres grænser, så de tror mere på sig selv.

Under deres optræden er det tilladt at være fantasifuld og kreativ, der skal stilles sminke, klæd-ud-tøj, pap osv. til rådighed til børnene.

Under fremførelserne af vitserne og sketcherne bliver børnene fotograferet, dette skal ende ud i en spænende vittighedsbog. Børnene skal selv være med til at indføre deres bidrag, samt medfølgende tekst i vittighedsbogen.   

Som afslutning til denne aktivitet samles alle børnene, her får hver gruppe tid til at fortælle hvad de syntes om dette forløb. Der skal blive diskuterer hvad gruppen gjorde godt – mindre godt.

Børnene vil få udleveret et eksemplar af vittighedsbogen!

Hvilke problemer kan fremkomme under aktiviteten:

Hvis børnene er umotiveret

Hvis børnene virker umotiveret under denne aktivitet, er det vigtigt at inddrage dem i forløbet på bedst mulige måde. Der er lagt rammer for hvad aktiviteten går ud på, og derefter har de frie tøjler til at være kreative og sætte deres egen præg på deres forløb.

Hvis der opstår problemer med de nydannede grupper

Når et barn møder usikkerhed ved f.eks. i dette tilfælde ved at blive skilt fra sin faste gruppe, skal det mødes på en positiv måde, men samtidigt er det vigtigt at få barnet forklaret alle vi alle hver i sær har noget spænende at byde ind med, og at det oftest kan være lærerigt at arbejde på tværs af grupperne.

Børn som til hver dag ikke er i en fast gruppe, har her mulighed for at danne nye relationer og tilegne sig flere sociale kompetencer, dette kan medføre selvtillid og selvværd.

Hvis børnene har svært ved at starte aktiviteten

Her en gruppe svært ved at komme i gang med at finde en vits eller en sketch kan de tilbydes at bruge internettet, eller søge information på biblioteket. Der skal selvfølgelig hele tiden være mulighed for at blive guidet af pædagogen under forløbet.

En del af skolen

SFO er en del af skolen og derfor også underlagt folkeskoleloven, men her er der ikke mange ord at hente om formål og indhold med SFO'erne, eller den rolle de skal spille i forhold til skolens samlede virksomhed.

Heller ikke på kommunalt niveau er der meget fokus på indholdsbeskrivelser og målsætninger for SFO. Kun omkring halvdelen af kommunerne har formuleret den slags målsætninger. Og resultatet er at der er stor forskel på hvordan den enkelte skole opfatter og udøver SFO's rolle og funktion, viser EVA's (E-magasinet EVAluering) undersøgelse.

Vi ønsker at børnene i denne periode oplever et forpligtende fællesskab, som kan være dem til gavn i deres fremtidige udvikling. De skal arbejde sammen på tværs af den daglige gruppestruktur, på tværs af klasser og ven/venindegrupper. Det giver os gode muligheder for at se flere af børnenes ressourcer i nye sammenhænge

Fællesskabet er med til at udvikle børnenes sociale kompetencer. De kan lade deres fantasi blomstre, få vist hvad de mestrer og samtidig lære, at deres kammerater også har noget unikt at byde ind med. For mange børn betyder det at deltage i et teaterstykke, at de personligt skal overskride nogle grænser. Nogle skal overvinde deres generthed og lære at bevæge sig ud på ukendt grund, mens andre skal lære at give plads til de børn, der er med på deres teaternummer.

Det er vores opgave at støtte børnene i denne proces. Vi værner om de optrædende børn, så de ikke oplever nederlag eller bliver til grin. Vi øver ikke kun at være aktører - men også at være gode "publikummer", da der jo findes uskrevne regler om hvordan man forholder sig der.

I vores projekt er alle afhængige af hinanden, hvilket gerne skulle forstærke sammenholdet i gruppen.

Konklusion

Det er vigtigt inden vi går i gang med sådan et projekt, at vi nøjagtig har overvejet hvem man vil inddrage, hvad målet er og hvordan vi når dertil. Hvis ikke vi har børnenes opbakning, er det umuligt at gennemføre. Da vi jo iflg. skoleloven ikke SKAL lære børnene noget i SFO’en- men faktisk kun “passe” dem, er vi ikke låst fast af et pensum som skal nås. Vi har næsten frie tøjler. Dog er det en fordel at have et fælles idégrundlag i SFO’en, så alle pædagoger arbejder ud fra fælles værdier og normer. Det er vigtigt at sende ens signaler til børnene.

Aktiviteten fremlægges på iflg.næste seminar indkald - Vores produkt: PowerPoint