Dienstag, 13. März 2012
Tekst 1
Tekst 1 – Livet udenfor hjemmet
Teksten giver os en lille indblik i samtalen historie, fra bud til telefon og handler om hvordan man snakker høflig i telefonen. Den giver os en god metode for at få et telefonat afsluttet hvis man ikke gider at snakke med personen længere.
Jeg synes at det er sjovt at læse denne tekst, men jeg tror at for de fleste er disse høflighedsformer velbekendt og bliver brugt i forvejen. Som skreven i teksten: ”... er den Telefonerendes Opfattelse af Pligterne mod andre Tilstedeværende. Dette hensyn forsømmes som oftes slemt.” (side 185) Vil man overalt høre klingeltonerne fra de afbrydende mobiltelefoner. Om det er i biografen, på en kursus, i en undervisningslektion eller på arbejdet. Man møder altid og hver dag personer der glemmer at slukke deres mobiltelefoner og dermed forstyrrer. Mobiltelefonen er en genstand som nærmest enhver har og mennesket er ikke perfekt, dermed vil mobiltefonernes forstyrrelse altid være en del af vores liv, er det slemt? Nej, kun en gang imellem ;-).
Abonnieren
Kommentare zum Post (Atom)
Hej Jan
AntwortenLöschenDu skriver "Mobiltelefonen er en genstand som nærmest enhver har og mennesket er ikke perfekt, dermed vil mobiltefonernes forstyrrelse altid være en del af vores liv, er det slemt? Nej, kun en gang imellem"
Jeg vil give dig ret i at mennesket ikke er perfekt men jeg syntes det er møg irreterende når en tager telefonen mens man har en samtale igang. Jeg synes også det er uhøfligt.
Allan
Hi Allan,
Löschenjeg synes det kommer helt anpå hvordan personen agerer, hvis han f.eks siger Undskyld jeg kan lige ikke ring senere igen eller siger til dig undskyld det er et meget vigtigt telefonat er det for mig helt i orden. Med Nej, kun en gang imellem mente jeg også mere det at telefonen ringer i sig selv, f.eks i biografen i undervisningen eller andre steder hvor det lige er upassende, her synes jeg at det i de fleste tilfælde ikke er meget forstyrende sålænge personen ikke tar telefonen.
Hilsen Jan